Video feedback combined with coordination meetings in school to reduce early disruptive behaviour problems (DBP)—A 1‐year follow‐up randomised controlled trial.

Forfatter
Balldin, S., Bergström, M., Wirtberg, I., Axberg, U.
År
2021

Formål

Studiet sammenligner de langvarige effekter af interventionsmetoden Marte Meo kombineret med koordineringsmøder (MAC) om almindelige tjenester ("service as usual, SAU) for børn med adfærdsproblemer i børnehave- og skolealderen (3–12 år). Desuden undersøges eventuelle forskelle i effekter mellem børn fra familier med forskellig socioøkonomisk status.

Resultat

Lærerne i studiet rapporterede, at over halvdelen af børnene i begge grupper (MAC og SAU) viste positive adfærdsændringer efter et år. For MAC-gruppen viste 54-62 af børnene positive ændringer, mens tallene for børnene i SAU-gruppen var 53-70 %. Forældrene rapporterede lavere frekvenser af positive ændringer, henholdsvis 7-36 % i MAC-gruppen og 4-30 % i SAU-gruppen. Resultaterne viser, at der ikke var en betydelig forskel mellem udfaldet af de to interventionsmetoder. Børnenes familiers sociale status havde en lille indvirkning på resultaterne af studiet.

Design

Forskerne gennemførte et randomiseret kontrolleret studie for at sammenligne de to behandlingsmetoder Marte Meo kombineret med koordineringsmøder (MAC) og almindelige tjenester (SAU). Studiet havde deltagelse af 99 børn fra børnehaver og skoler i Sverige. For at vurdere børnenes adfærdsproblemer brugte forskerne spørgeskemaer, som blev udfyldt af børnenes lærere og forældre ved starten af studiet og et år efter, at de forskellige metoder blev iværksat. Efterfølgende blev der anvendt statistiske analyser for at undersøge virkninger og forskelle mellem de to metoder.

Referencer

Balldin, S., Bergström, M., Wirtberg, I., & Axberg, U. (2021). “Video feedback combined with coordination meetings in school to reduce early disruptive behaviour problems (DBP)—A 1‐year follow‐up randomised controlled trial”. Acta Paediatrica, 110(12):3284-3293.

Opdragsgiver

Socialstyrelsen og Statens Folkhälsoinstitut, Sverige