Organizing Shared Digital Reading in Groups: Optimizing the Affordances of Text and Medium

Formålet med undersøgelsen er at undersøge udformningen af delt digital læsning (læsegrupper) som grundlag for kritisk refleksion over læsesituationen i en institutionel sammenhæng med givne muligheder og begrænsninger. Baggrunden er, at børn udvikler deres sprog, når de udforsker og taler om litterære tekster. Studiet har to forskningsspørgsmål:

(1) Hvad karakteriserer børnehavepædagogens strategier for styring af børns adgang til medier og tekst?

(2) Hvilken type reaktion på mediet og fortællingen generer disse strategier?

Børnehavepædagogen fik frie rammer til at planlægge, tilnærme sig og organisere læsesituationen. Der blev således fundet kontrasterende strategier mellem pædagogerne. Nogle af børnehavepædagogerne kiggede på og behandlede tabletten som en traditionel bog. De styrede i højere grad gruppen og adgangen til mediet. Andre børnehavepædagoger var mere indstillede på at dele og havde en mere åben tilgang til tabletten. Begge tilgange medførte udfordringer i forhold til, hvordan man håndterer de mediespecifikke interaktive muligheder og elementer. Enten manglede børnene adgang til hotspots, eller også manglede pædagogen kontrol. Delestrategier syntes at indebære mere snak om mediet fra pædagogens side. 

Af analyserne viste der sig fire måder at anvende tabletter på i det pædagogiske arbejde:

1. Ingen strategi (som ikke blev taget med videre i studiets analyse).
2. Vise-strategi: Børnehavepædagogen holder skærmen foran sig, så børnene kan se den. Her ligger fokus på historien, da andre aspekter af læsesituationen, såsom spørgsmål til historien og børnenes muligheder for at trykke på skærmen, styres af børnehavepædagogen.
3. Vise og dele-strategi: Børnehavepædagogen ser på børnene, mens vedkommende holder tabletten, som børnene også kan trykke på, når de vil. Børnene er tættere på mediet, men forbliver velorganiserede, og adgangen til mediet styres mindre af børnehavepædagogen.
4. Dele-strategi: Børnene ligger på maven på gulvet, mens børnehavepædagogen sidder i midten. Alle vender ind mod og har mulighed for at trykke på tabletten, og børnehavepædagogen stiller spørgsmål undervejs. Der er fokus på mediet, og deltagerne forhandler sig frem til kontrol over tabletten.

Med hensyn til udtalelser om tekster fandt man et relativt afbalanceret forhold mellem børneness og børnehavepædagogens udtalelser, uanset hvordan læsesituationen var organiseret. Samtidig skabte vise-strategien mere dialog og flere ytringer overordnet set. I nogle tilfælde fandt man forskelle, der ikke kunne forklares med børnehavepædagogens valg af strategi. Dette viser, at der er brug for mere forskning i, hvordan den egentlige dialog indledes og styres af børnehavepædagogen.

Forskerne indsamlede data fra børnehavepædagoger og udvalgte børnehavebørn i seks forskellige børnehaver. Antallet af børnehavebørn, der deltog i fælleslæsningerne, varierede fra 4 til 6 børn, med deltagelse af både piger og drenge. Udvalget bestod af seks børn (drenge og piger) på 5 år med tilstrækkeligt gode sprogfærdigheder til, at de kunne deltage i den dialogbaserede læsning af alderssvarende litterære tekster. Læsesekvenserne blev filmet.

Hoel, T. & Tønnessen, E. S. (2019). "Organizing Shared Digital Reading in Groups: Optimizing the Affordances of Text and Medium". Aera Open, 5(4):1-14.