The concept of language in the Swedish preschool curriculum: A theoretical and empirical examination of its productions

Forfatter
Aronsson, L.
Kilde
Journal of Early Childhood Literacy, 0(0):1-26.
År
2019

Formål

Formålet med studiet er at gennemføre en teoretisk og empirisk undersøgelse af det udvidede sprogkoncept i læreplanen med henblik på at forstå de konsekvenserne, denne udvidede definition af sprog skaber for undervisnings- og læringspraksisser.

Resultat

Sporings- og kortlægningsmetoden viste, at forståelsen af didaktikken for daginstitutioner om sprog i høj grad bygger på teorier, der sætter interpersonel interaktion i forgrunden. Mange og internt forskellige sprogproblemer kan imødekommes i praksisser, der på overfladen ser ud til at være socialt orienterede.

Sprogbegreber i læreplanerne for svenske daginstitutioner omfatter både sprogudvikling og praksisser for læse- og skriveudvikling. Den brede sprogforståelse giver vide muligheder for, hvordan og hvad børn skal lære. Dermed kan de fleste praksisser i daginstitutioner kvalificeres som sprogpraksisser.

De empiriske eksempler viste, at der er et bredt didaktisk repertoire i brug, og at medarbejdere i daginstitutioner allerede udfører multiepistemologiske didaktiske praksisser, der samtidigt er rettet mod både gruppen som helhed og det enkelte barn.

Design

Dette studie benytter to sæt empiriske data: (1) Udvalgt forskning i didaktik inden for sprog og læse- og skrivefærdigheder og (2) empiriske eksempler fra en etnografi i svenske daginstitutioner.

Den udvalgte forskningslitteratur omfatter svensk forskning i sprog og daginstitutioner, sprogdidaktik i svenske daginstitutioner og i nogen grad international forskning, der er henvist til i svensk forskning. Litteraturen vælges ud fra relevans i forhold til den svenske læreplan for daginstitutioner og den svenske kontekst for daginstitutioner.

Etnografisk computermateriale blev indsamlet fra deltagerobservationer i tre forskellige daginstitutioner over en periode på 9 måneder. I daginstitutionerne gik børn i alderen 1-5 år.

Studiet anvender sporing og kortlægning som metodologi med det formål at kortlægge, hvordan forskellige tankegange og artikulationer udgør et koncept på bestemte måder. Dokumentation og feltnotater fra observationerne blev brugt på møder for personalet sammen med forskningsartikler, populære videnskabelige tekster, webinarer og andet materiale.

Referencer

Aronsson, L. (2019). “The concept of language in the Swedish preschool curriculum: A theoretical and empirical examination of its productions”. Journal of Early Childhood Literacy, 0(0):1-26.

Opdragsgiver

Stockholms Universitet, Sverige