Temporal settings in kindergarten: a lens to trace historical and current cultural formation ideals?

Artiklen undersøger, hvordan idéer om barndom og børns kulturelle dannelse er indbygget i organiseringen af tid i hverdagslivet i børnehaven. Forskeren sammenligner to børnehaver, en i Norge og en i Kina, og undersøger, hvilke dannelsesidealer der kan spores ud fra, hvordan de to børnehaver organiserer tiden. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvordan reguleres og organiseres tiden i en børnehave i to forskellige lande? 2) Hvad er intentionerne og målene med den specifikke strukturering af tid i hverdagen i disse børnehaver? 3) Hvilke samfundsmæssige og institutionaliserede forventninger og krav er indbygget i den måde, tiden reguleres på? 4) Hvilke modsætninger er indbygget i den daglige tidsregulering i norske og kinesiske børnehaver?

Resultaterne indikerer, at tidsorganiseringen i den kinesiske børnehave er synkron og effektiv, mens tiden i den norske børnehave er mere fleksibel og individuelt organiseret. Forskeren mener, at der er spor af kulturelle dannelsesidealer i tidsplanerne i begge lande. I den kinesiske børnehave finder hun et ideal om det gensidigt afhængige, men samtidig konkurrencedygtige barn. Tidsplanen er forudsigelig, med klare forventninger til, hvad børnene skal gøre mellem de organiserede aktiviteter. Der er forventninger om, at børnene skal være en del af en gruppe og til, hvordan de skal opføre sig i gruppen. Forskeren mener, at disse idealer er udtryk for en holdning, hvor man ønsker, at børnene skal lære, hvordan man lever og overlever i et samfund med en stor befolkning. Studiet viser, at idealet om selvdisciplin og gensidig afhængighed står i modsætning til krav om, at børnene skal være effektive, fokuserede og konkurrerende, krav, der også er fremtrædende i den kinesiske børnehave. Idealet om en effektiv udnyttelse af tiden handler ikke kun om gensidig afhængighed, men også om at overleve i et konkurrencepræget samfund.

Forskeren beskriver organiseringen af tid i den norske børnehave som fleksibel og individualiseret; en tidsorganisering, der tager udgangspunkt i et billede af barnet som uafhængigt, men samtidig sårbart. Børnene forventes at fylde tiden mellem organiserede aktiviteter på egen hånd, og de betragtes som kompetente og autonome med ansvar for at træffe deres egne valg. Samtidig finder forskeren spor af det sårbare barn i norske børnehaver. Barnet skal beskyttes mod alle vanskelighederne og kravene i verden udenfor, og børnehaven skal fungere som en beskyttende have.

Datamaterialet består af observationer af tidsorganiseringen i to børnehaver, en norsk og en kinesisk, og desuden fokusgruppeinterviews med børnehavepersonalet. Forskeren studerede børnehavernes timeplan, før hun observerede, hvordan den blev praktiseret i børnehavens hverdag. Observationerne foregik i ti dage i hver børnehave. Derudover blev der gennemført otte fokusgruppeinterviews, fire i hver børnehave, hvor personalet fik lov til at se og diskutere videooptagelser og fotografier fra begge børnehaver og diskutere, hvordan de tolkede og brugte tidsplanerne.  

Birkeland, Å. (2019). “Temporal settings in kindergarten: a lens to trace historical and current cultural formation ideals?”. European Early Childhood Education Research Journal, 27(1):53-67.