Formål
Artiklen undersøger, hvordan eksistentielle spørgsmål kommer til udtryk og bliver mødt i ikke-planlagte hverdagssituationer i den norske børnehave. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den gældende rammeplan for børnehaven, hvor det er et udtalt mål, at der skal gives rum til sådanne samtaler. Undersøgelserne er teoretisk forankret i religionspædagogikken. Forskningsspørgsmålet er: Hvad kendetegner interaktion og forhandling om mening i dialoger om en aflivet hund?
Resultat
Den faglærte medarbejder møder børnenes spørgsmål og forundring, blandt andet ved at gentage det, de siger, og ved at samtale med dem. Dette kan opbygge børnenes selvtillid og mod til at deltage videre i dialogen. Den faglærte medarbejder stiller dog kun børnene få spørgsmål. Samtalerne bliver dermed voksenstyrede og monologprægede, og barnet bliver ofte den lyttende part.
Design
Der blev foretaget videoobservationer af to ikke-planlagte dialoger mellem børn og voksne i fire kommunale børnehaver, to beliggende i områder med tæt bebyggelse og to beliggende i by, udvalgt af kommunernes børnehaveansvarlige. Datamaterialet er hentet fra en af disse børnehaver og er indsamlet gennem to dialoger, en mellem en faguddannet medarbejder og tre børn samt en mellem den samme faglærte medarbejder og et andet barn.
Referencer
Fauske, R. (2018). «”Det er berre sånt som vi gjer på dyr. Vi gjer det ikkje på menneske” - Interaksjon og forhandling om eksistensielle spørsmål i barnehagen». Journal of Nordic Early Childhood Education Research, 17(4):1–13.
Opdragsgiver
Ikke opgivet