Kunstnarar i barnehagen – estetiske erfaringar av høg kvalitet?

Artiklen diskuterer formidlingspraksisser knyttet til musikalsk (skabende) undervisning i børnehaven i forbindelse med det norske projekt Den kulturelle bæremeisen. Projektet skal give børn under grundskolealderen kunstneriske indtryk og æstetiske erfaringer af høj kvalitet, hvor en af præmisserne er, at aktiviteterne skal ledes af professionelle kunstnere. Forskningsspørgsmålet er: Hvilke særlige kvaliteter kan kunstnere tilføre det kunstfaglige arbejde i børnehaven?

Resultaterne viser, at kunstnere kan påvirke børnene emotionelt gennem kunstnerisk formidling, både ved at være forbilleder og ved at inspirere og støtte udviklingen af et varieret handlingsrepertoire af kunstfaglige udtryksformer. I det aktuelle projekt blev kunstnernes rolle imidlertid reduceret til at organisere og lede børnene i lydproduktionen. Forskeren mener, at kompositionsprojektet tilførte det kunstfaglige arbejde i børnehaven noget ekstraordinært, som børnehaver normalt ikke har viden eller kapacitet til at gennemføre, men at kunstnerisk kompetence er mere end et kursus og ikke noget, der kan laves i en håndevending. Derudover understreger hun, at kunstnere "på besøg" ofte har begrænset viden om børnene og børnehavekonteksten og derfor ikke har mulighed for at kortlægge ressourcerne og udnytte potentialet, som måske allerede findes der. Når kunstnere kun kommer på besøg, har de også begrænset tid og rum til fuldt ud at synliggøre og udveksle deres eget kunstneriske register.  Forskeren mener, at "kunstmøderne" mister noget af deres kraft, når kunstnerne ikke er til stede i børnehaven over tid. Alligevel understreger hun også, at man kan stille spørgsmål ved, om pædagoguddannelsen kvalificerer pædagoger til at varetage det kunstfaglige opdragermandat på en udfyldende måde.

Artiklen tager udgangspunkt i et studie af et konkret kompositionsprojekt i Den kulturelle bæremeisen, der blev gennemført, da konceptet startede op som et kunstfagligt pilotprojekt i Bergen kommune (2006-2009). Kommunen tog selv initiativ til undersøgelsen i den aktuelle børnehave, der deltog i prøveprojektetet. Den udvalgte gruppe består af 17 femårige, to børnehavepædagoger, en assistent, en projektkoordinator og fire professionelle musikere. Videoobservationer, både med håndholdt og stationært kamera, samt samtaler med projektkoordinatoren og en af musikerne blev brugt som grundlag for analysen. Musikeren blev blandt andet spurgt, hvordan han/hun opfattede det at være komponist i projektet, og i hvilken grad musikerne reflekterede over og talte med børnene om deres oplevelser under og efter projektet.  

Furholt, A. (2018). «Kunstnarar i barnehagen – estetiske erfaringar av høg kvalitet?». Nordisk barnehageforskning, 17(6):1-16.