Is Teacher Qualification Associated With the Quality of the Early Childhood Education and Care Environment? A Meta-Analytic Review

Forfatter
Manning M., Wong G. T., Fleming C. M., Garvis S.
År
2019

Formål

Studiet er en metaanalytisk vidensoversigt, der undersøger beviserne for korrelationen mellem lærernes kvalifikationer og kvaliteten af uddannelses- og omsorgsmiljøer for børn i den tidlige barndom. Formålet er at bekræfte betydningen af læreres og omsorgspersoners uddannelsesniveau i forskellige institutioner for børn. Studiet forsøger at besvare følgende forskningsspørgsmål: Er der en sammenhæng mellem hovedlæreres uddannelse og kvaliteten af læringsmiljøet i den tidlige barndom, målt med The Early Childhood Rating Scale, the Infant Toddler Environment Rating Scale og deres reviderede versioner?

Resultat

Resultaterne viser en positiv korrelation mellem lærerens uddannelse og kvaliteten af uddannelses- og omsorgsmiljøet målt med ERS. Forfatterne mener, at disse resultater belyser, at yderligere forskning sandsynligvis vil støtte behovet for at hæve uddannelsesniveauet for lærere inden for uddannelsessektoren for tidlig barndom.

Design

Metaanalysen inkluderer studier, der er gennemført på institutioner, som hovedsageligt er indendørsinstitutioner og drager omsorg for spædbørn, småbørn, førskolebørn og børnehavebørn. Studierne skal specificere lærerens uddannelsesprogram.

Forfatterne gennemførte først en søgning blandt udvalgte tidsskrifter i perioden 1980-2015. Desuden blev der foretaget søgninger i elektroniske databaser ved hjælp af nøgleord, hvor også grå litteratur blev inkluderet. Relevante artikler blev inkluderet baseret på en liste over kriterier, som forfatterne har udvalgt. Til sidst blev 49 studier kategoriseret som kvalificerede til at indgå i metaanalysen.

Referencer

Manning, M., Wong, G. T. W., Fleming, C. M. & Garvis, S. (2019). "Is Teacher Qualification Associated With the Quality of the Early Childhood Education and Care Environment? A Meta-Analytic Review". Review of Educational Research, 89(3):370-415. 

Opdragsgiver

Ikke opgivet