Democratic, caring and disciplinary values in Danish preschools: Bringing values together

Forfatter
Hansen, O. H., Jensen, A. S. & Broström, S.
År
2020

Formål

Studiet undersøger holdninger, normer og værdier relateret til demokrati, omsorg og disciplinære reaktioner blandt pædagogisk personale i Danmark. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan formidles, udtrykkes og forhandles værdier relateret til demokrati, omsorg og disciplin mellem pædagogisk personale og børn?

Resultat

Undersøgelsen gav indsigt i det pædagogiske personales grundlag for de forventninger, de havde til børnene, når børnene for eksempel blev instrueret i at sidde stille eller omgås andre børn på en positiv måde. Undersøgelsen viser også, i hvilket omfang personalet forventer, at børn kan overholde regler og instruktioner, samt de metoder empatiske medarbejdere bruger til at hjælpe børn med at forhandle ændringer i børnegruppens sociale hierarki.

Design

Ansatte i tre danske daginstitutioner blev fulgt af forskerne over en periode på to år. Forskerne videooptog udvalgte daglige aktiviteter i daginstitutionerne. Forskerne arrangerede også refleksionsseminarer med de involverede medarbejdere. Det pædagogiske personale havde mulighed for at se uddrag fra videooptagelserne og i samarbejde med forskerne reflektere over andre måder at agere på. Dataindsamlingen var cyklisk, det vil sige, at idéer, der dukkede op på refleksionsseminarerne, blev testet af, inden de blev genstand for nye diskussioner og refleksioner i samarbejde mellem pædagogisk personale og forskere.

Referencer

Hansen, O. H., Jensen, A. S. & Broström, S. (2020). “Democratic, caring and disciplinary values in Danish preschools: Bringing values together”. Contemporary Issues in Early Childhood, 21(4):340-355.

Opdragsgiver

NordForsk, Nordic region