Deltakelse, prosess og produkt: Kreativitet i en skapende teknologimediert samarbeidsprosess i barnehagen

Back to front page
Forfatter
Undheim, M.
År
2022

Formål

Studiet udforsker begrebet kreativitet i skabende processer med digital teknologi i børnehaven, i tråd med læreplanen for børnehavens fokus på skabende og kreativ brug af digital teknologi. Forskningsspørgsmålet er: Hvad kendetegner en skabende teknologimedieret samarbejdsproces, hvor en gruppe børnehavebørn (4-5-årige) og en pædagog laver en digital billedbog sammen?

Resultat

Analysen viser, at den skabende, teknologimedierede samarbejdsproces kendetegnes ved, at børnene og pædagogen på forskellige måder sammen udforsker nye muligheder. Kreativiteten distribueres mellem deltagerne, aktiviteterne og artefakterne, og processen kan karakteriseres som et eksempel på en kreativ, teknologimedieret samarbejdsproces. Ved at tage udgangspunkt i egne tanker og idéer skaber børnene og pædagogen sammen en ny kulturressource gennem arbejdet med billedbogen; de laver et produkt, som er nyt, originalt og meningsfuldt for dem. Analysen viser også, at for at forstå helheden i børns kreative samarbejdsprocesser, er det vigtigt at inkludere både processen og produktet.

Design

Det empiriske materiale består af videoobservationer af alle aktiviteter, der blev gennemført i forbindelse med en skabende proces i en børnehave. I alt 8 timer med videooptagelser blev indsamlet over en periode på 9 dage, hvor en gruppe børn lavede en billedbog sammen med pædagogen. Gruppen bestod af fire piger og to drenge på fem år. I analysen fokuserer artiklens forfatter på de to børn, der deltog gennem hele projektperioden.

Referencer

Undheim, M. (2022). Deltakelse, prosess og produkt: Kreativitet i en skapende teknologimediert samarbeidsprosess i barnehagen. Nordisk barnehageforskning, 19(1), 21–39.