Formål
Formålet med studiet er at forstå, hvordan pædagogers bekymringer for børns hjemmesituation kan identificere børn, der er i risiko for omsorgssvigt over tid, fra børnehave til tidlig skolealder. Forskerne undersøger både midlertidige og vedvarende bekymringer blandt pædagoger og hvilke faktorer, der kan påvirke disse, såsom barnets udvikling, forældres socioøkonomiske status og pædagog-forældre-kontakt. Ved at bruge en bioøkologisk tilgang, søger studiet at belyse, hvordan forskellige person-, proces- og kontekstfaktorer kan bidrage til en bedre forståelse af børns sårbarhed. Forskningsspørgsmålene er:
- Hvad kendetegner de forskellige kategorier af pædagogvurderet bekymring for børns hjemmesituation: ingen bekymring, midlertidig bekymring (i børnehave eller skole), og vedvarende bekymring (fra børnehave til skole)?
- Hvordan er faktorer relateret til barnets personlige egenskaber, processer og kontekst forbundet med pædagogers midlertidige bekymringer (i børnehave eller skole) og vedvarende bekymringer (fra børnehave til skole) for børns hjemmesituation?
Resultat
Resultaterne viser, at pædagogernes bekymring for børns hjemmesituation korrelerer med flere risikofaktorer, herunder barnets køn, sociale udvikling og forældres indkomst og uddannelsesniveau. Børn med vedvarende bekymringer havde ofte udfordringer inden for social udvikling og skolepræstationer. Studiet fandt også, at svag pædagog-forældre-kontakt er en nøglefaktor for vedvarende bekymringer, især for drenge og børn med funktionelle begrænsninger. Studiet understreger vigtigheden af et godt samarbejde mellem pædagoger og forældre for tidligt at kunne identificere børn, der er i risiko for omsorgssvigt.
Design
Studiet er en longitudinel undersøgelse, der bruger data indsamlet fra svenske pædagoger og forældre på tre tidspunkter over en femårig periode, hvor børnene gik fra børnehave til skole. Data blev indsamlet gennem spørgeskemaer, hvor pædagogerne vurderede bekymringer for børns hjemmesituation, herunder forældrenes omsorgsevne, barnets sikkerhed og levevilkår. Til analysen brugte forskerne multinomiale logistiske regressioner for at identificere, hvilke faktorer der uafhængigt bidrager til midlertidige og vedvarende bekymringer relateret til børns hjemmesituation.
Referencer
Persdotter, B., Landstedt, E., & Hellfeldt, K. (2024). Detection of children at risk of maltreatment: longitudinal understanding of teachers’ concern for children’s home situation in Sweden. European Early Childhood Education Research Journal, 32(2), 266–280.
Online year: 2023
Issue year: 2024
Review year: 2023