Formål
Studiet undersøger, hvordan nationale værdier og forestillinger formidles i svenske mobile dagtilbud (dvs. en bus delvist indrettet som dagtilbud, der kører rundt til forskellige steder i løbet af en dag) gennem børns og pædagogers aktiviteter i naturen. Studiet søger at belyse, hvordan "god" pædagogik og national identitet udtrykkes i hverdagslige praksisser, der involverer naturen. Gennem et etnografisk perspektiv ønsker forskerne at forstå, hvordan national tilhørsforhold kan påvirke børns læring og tilknytning til naturen. Forskningsspørgsmålene er:
- Hvordan antages og praktiseres børns forhold til naturen? Hvordan bliver børn socialiseret eller lært at være i og forstå naturen?
- Hvordan bliver emotionelle og affektive relationer til naturen observeret, skabt og praktiseret?
- Hvordan vælges og skabes omgivelserne af pædagoger, og hvilke måder at være og handle i naturen tillades og opmuntres?
Resultat
Forskningsresultaterne viser, at "god" naturpædagogik i svenske mobile børnehaver ofte formidler nationale værdier gennem forskellige tilgange til naturen. Her opfordres svenske børn i højere grad til fri leg, mens børn med minoritetsbaggrund får mere strukturerede aktiviteter. Studiet konkluderer, at denne forskel i tilgangen kan påvirke børns tilknytning både til naturen og deres nationale identitet.
Design
Studiet anvender en etnografisk metode, hvor forskerne observerer børn og pædagoger i tre forskellige mobile dagtilbud i Sverige over flere måneder. Videooptagelser og feltnotater bruges til at dokumentere hverdagspraksis og interaktioner i naturen, og forskerne følger børnegrupper med forskellig baggrund. Gennem analyser af både verbal kommunikation og kropssprog undersøger de, hvordan nationale værdier formidles i det daglige samspil i naturmiljøet.
Referencer
Ekman Ladru, D., Millei, Z., Andersen, C. E., Gawlicz, K., Gustafson, K., & Lappalainen, S. (2024). Teaching nature and nation in the Swedish mobile preschool. Childhood, 31(1), 13–29.
Online year: 2023
Issue year: 2024
Review year: 2023
Opdragsgiver
Riksbankens Jubileumsfond, Sverige