Bokstarts-projektet på Gotland: Utmaningar och möjligheter med en lässatsning för barn 0-3 år.

Forfatter
Hillbom, A.
År
2021

Formål

Studiet belyser både forældres og projektmedarbejderes oplevelser af projektet Bokstart Gotland, hvis mål er at øge omfanget af højtlæsning for mindre børn.

Forskningsspørgsmålene er:

  1. Hvilken indvirkning har projektet haft på forældres og projektmedarbejderes holdninger til højtlæsning for mindre børn?
  2. Hvordan har projektmedarbejdere inden for børnesundhed, bibliotek, åben vuggestue og vuggestue samarbejdet for at opnå målet om at øge højtlæsningen blandt mindre børn?
  3. Hvor meningsfyldte har de forskellige projektaktiviteter virket i forhold til de ressourcer, som de har krævet?
  4. Hvilke succesfaktorer og hindringer for succes med hensyn til det overordnede mål om at øge læsningen blandt mindre børn kan der identificeres inden for Bokstart Gotland, og i hvilken grad er disse fælles for læseinitiativer generelt eller mere specifikke for dette projekt?

Resultat

Resultaterne viser, at projektet bliver værdsat og giver resultater ved at forældre i højere grad forstår betydningen af at læse for mindre børn. Forældrene begynder at læse tidligere, oftere og på en mere interaktiv måde med deres børn på grund af projektet. Forfatteren bag rapporten mener, at dette bidrager til bedre forudsætninger for børnenes udvikling af læsefærdigheder, før de starter i skolen. Via projektet nåede man også ud til forældre, som ellers ikke læste meget for deres børn, og det førte også til hyppigere læsning og højere kvalitet i læsningen. Der blev sat stor pris på boggaverne, og bøgerne blev aktivt brugt i familierne.

Design

Datamaterialet blev indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse til forældre ved barnets 18-månederskontrol på sundhedscenteret (160 spørgeskemaer) og via 22 interview med projektmedarbejdere inden for projektledelse, sundhedscenter, bibliotek, åben vuggestue og vuggestue. Resultaterne blev analyseret ved hjælp af deskriptiv statistik (for spørgeskemaundersøgelsen) og ved hjælp af tematisk indholdsanalyse (for interviewene).

Referencer

Hillbom, A. (2021). "Bokstarts-projektet på Gotland: Utmaningar och möjligheter med en lässatsning för barn 0-3 år". Rapport. Region Gotland.

Opdragsgiver

Kulturrådet, Sverige. Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier, Uppsala Universitet, Sverige.