”Barnepass fram til 18 måneder: Sammenhenger mellom barnepass fram til 18 måneder og språklige ferdigheter og psykisk fungering ved 5 år”.

Formålet med studiet er todelt, og studiet har både et deskriptivt og et udforskende sigte. Forfatterne ønsker at beskrive brugen af dagtilbudsordninger i Norge samt undersøge sammenhængen mellem disse ordninger og sproglige færdigheder og mentale evner i femårsalderen.

10 hovedfund præsenteres i studiet. For det første viser undersøgelsen, at de fleste børn, der bliver passet uden for hjemmet, inden de bliver 18 måneder, passes i dagtilbud. Antallet af timer, 18 måneder gamle børn passes uden for hjemmet, er øget fra 27 timer i gennemsnit fra 2001 til 2003 til 31 timer i gennemsnit fra 2007 til 2009. Studiet viser, at 52 % af femårige børn i dagtilbud går i kommunale dagtilbud. Valg af dagtilbudstype afhænger af moderens uddannelsesniveau, og den alder, børnene har, når de starter i dagtilbud, varierer efter forældrenes sproglige baggrund. En større andel af mødre med kort uddannelse passer barnet hjemme, indtil det er 18 måneder, sammenlignet med mødre med længere uddannelse. Børn af mødre med kort uddannelse, der bliver passet uden for hjemmet, er oftere i dagpleje end børn af mødre med længere uddannelse. En noget større andel af børn med to norsksproglige forældre bliver passet uden for hjemmet, når de er 18 måneder, end tilfældet er for børn i familier, hvor ingen af forældrene har norsk som modersmål. Forfatterne finder en lille sammenhæng mellem drenge, der passes i dagtilbud, inden de bliver 18 måneder, og både sproglige vanskeligheder og adfærdsvanskeligheder i femårsalderen. Desuden ses en lille sammenhæng mellem adfærdsvanskeligheder i femårsalderen og pasning i dagtilbud mere end 40 timer om ugen. Forfatterne finder ingen sammenhæng mellem dagtilbud og emotionelle vanskeligheder i femårsalderen. Endelig viser studiet, at mange af børnene har dokumenterede udviklingsvanskeligheder eller øget risiko for at udvikle sådanne i deres første leveår. Ved fødslen rapporteres det, at knap 5 % af de femårige har fødselsskader, syndrom eller alvorlige medicinske problemer. Forfatterne konkluderer, at effektstørrelserne ved alle påviste sammenhænge i studiet er små. Det er muligt, at forskellene i effektstørrelserne skyldes, at nogle børn er mere sårbare over for tidspunktet for start i dagtilbud eller antal timer, der tilbringes uden for hjemmet, end andre, ligesom kvaliteten af dagtilbuddene også kan forklare nogle af forskellene.

Data i dette studie er baseret på Den norske mor og barn-undersøkelsen (MoBa), som er ledet og administreret af Nasjonalt folkehelseinstitutt, Oslo. Undersøgelsen er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der samler data om mere end 100.000 børn og deres mødre seks gange i løbet af moderens svangerskab og barnets tre første leveår. Udvalget i den aktuelle undersøgelse består af besvarelser vedrørende dagtilbudsordninger fra 60.028 mødre, indtil deres børn blev 18 måneder, samt besvarelser fra 12.875 mødre til femårige.

Schjølberg, S., Lekhal, R., Vartun, M., Helland, S.S. & Mathiesen, K.S. (2011). ”Barnepass fram til 18 måneder: Sammenhenger mellom barnepass fram til 18 måneder og språklige ferdigheter og psykisk fungering ved 5 år”. Oslo: Nasjonalt folkehelseinstitutt.