Changing the gender balance in preschools: an analysis of active work carried out by seven Swedish municipalities

Forfatter
Heikkilä, M.
Kilde
Education Inquiry, 10(2):134-150.
År
2019

Formål

Studiet undersøger, hvilke strategier syv svenske kommuner bruger for at få flere mænd til at arbejde i børnehaver. Målet er at identificere de forskellige måder, kommunerne arbejder på for at reducere kønsubalancen blandt personalet i børnehaverne. Forskerne undersøger, hvilke initiativer kommunerne tager i rekrutteringsprocessen, og stiller følgende forskningsspørgsmål: 1) Hvordan arbejder kommunerne for at rekruttere flere mandlige ansatte i børnehaver? 2) Hvordan kan dette arbejde beskrives? 3) Hvordan kan det kommunale initiativ forstås i dette arbejde?

Resultat

Forskerne konkluderer, at kommunerne bruger tre forskellige strategier for at få flere mænd til at arbejde i børnehaverne: 1) Kortsigtede initiativer (f.eks. forskellige typer information, såsom kønsneutrale brochurer eller foredrag for ansatte), 2) Endimensionelle processer (processer, der fokuserer mest på, hvad børnehaverne selv kan gøre for at rekruttere flere mænd) og 3) Flerdimensionelle processer (processer, der involverer flere forvaltninger i kommunen og løfter temaet op på et generelt kommunalt niveau). Disse flerdimensionelle processer kunne være både interne; dvs. at de kun involverede kommunen selv, eller de kunne være eksterne; dvs. at de også involverede andre parter uden for kommunen. Det var almindeligt, at rekrutteringsprocessen bestod af en blanding af de tre strategier, oftest 1) og 2). Forskerne mener, at der er behov for strukturændringer for at få flere mænd til at arbejde i børnehaven, og at sådanne ændringer tager tid. De understreger, at dette langsigtede arbejde kræver en klar kommunal og national strategi, og tilføjer, at manglen på en national strategi er problematisk, da kommunerne ikke kan ændre disse strukturer alene.

Design

Den udvalgte gruppe består af syv svenske kommuner, som alle deltog i et netværk, der arbejdede for at få flere mænd ind i børnehaven. Undersøgelsen var interaktiv, hvilket betyder, at både deltagerne i den udvalgte gruppe og forskerne arbejdede sammen om at analysere data og styre undersøgelsens retning. Forskerne fulgte deltagerne på netværksmøder og i rekrutteringsarbejdet i de enkelte kommuner. De interviewede også kommunale ledere om deres forståelse af og refleksioner over rekrutteringsprocessen. I alt 24 personer blev interviewet.

Referencer

Heikkilä, M. (2019). “Changing the gender balance in preschools: an analysis of active work carried out by seven Swedish municipalities”. Education Inquiry, 10(2):134-150.