Don't Ask Me Why: Preschool Teachers' Knowledge in Technology as a Determinant of Leadership Behavior

Forfatter
Öqvist, A. & Högström, P.
Kilde
Journal of Technology Education, 29(2):4-19
År
2018

Formål

Formålet er at fastslå, hvordan pædagogers viden om og tilgange til teknologi kan påvirke, hvordan de optræder i forhold til børnene i forskellige læringsaktiviteter. Studiet har også som målsætning at bidrage til bedre forståelse af, hvordan pædagogers optræden bidrager til børnenes læring om teknologi.

Resultat

Resultaterne viser, at pædagogens viden om teknologi er begrænset. Det centrale punkt i forhold til, hvordan pædagogens viden om teknologi påvirker deres lederskabsadfærd i både planlagte lærerinitierede aktiviteter og ikke-planlagte aktiviteter, som børnene har initieret, er lærerens evne til at håndtere børnenes hvorfor?-spørgsmål. Desuden viser resultaterne, at lærerne indtager en kompenserende tilgang i lederadfærd over for børnene i forbindelse med planlagte aktiviteter og en undgåelsestilgang i forbindelse med ikke-planlagte aktiviteter.

Forfatterne mener, at resultaterne belyser vigtigheden af at udvikle pædagogens viden om og forståelse af teknologi, som yderligere vil bidrage til at udvikle deres evner til at forklare og tydeliggøre koncepter og forskellige tekniske fænomener.

Design

Studiet anvender et kvalitativt indbygget multi-casestudie-forskningsdesign. Cases med pædagogers erfaringer blev brugt til at udforske deres viden om teknologi, og hvordan dette påvirker deres handlinger. 15 pædagoger fra otte børnehaver i samme kommune i Nordsverige (28-62 år) blev interviewet. Erfaring inden for feltet varierede mellem 3-30 år. Dataindsamlingen blev foretaget ved hjælp af dybdegående interviews efter en interviewvejledning med hver af lærerne.

Referencer

Öqvist, A. & Högström, P. (2018). "Don't Ask Me Why: Preschool Teachers' Knowledge in Technology as a Determinant of Leadership Behavior". Journal of Technology Education, 29(2):4-19.