Formål
Artiklen undersøger, hvordan børnehaven kan lægge til rette for minoritetssproglige børn, der er nybegyndere i det norske børnehavemiljø og det norske sprog, så deres "stemmer" også bliver hørt. Forfatteren undersøger, hvordan børnehavepersonalets opmærksomhed på deres egne kropslige og æstetiske tegn kan være en indgang til at (be)gribe og lade sig berøre af børnenes uartikulerede perspektiver. Artiklens fokus ligger på personalets ansvar for at se og lade sig berøre af det tavse, der bliver "sagt".
Resultat
Analysen viser, hvordan de æstetiske og kropslige tegn er dimensioner i pædagogens og de studerendes sproglige repertoire, som de i lille grad har et bevidst forhold til. Forfatteren mener, at analysen peger på, hvordan kropslige og æstetiske tegn kan skabe sammenhæng mellem to, der ikke har et fælles talesprog. Hun mener, at en æstetisk tilgang giver mulighed for en udvidet tilgang til viden om børnenes perspektiv på en måde, der overgår sproglige kategorier om, hvem barnet er og skal blive.
Design
Datagrundlaget er videoobservation af 15 formningssituationer og lydoptagelser af 12 refleksionssamtaler samt stillbilleder og observationsnotater i en periode på 2-3 måneder i hver børnehave. Den udvalgte gruppe består af to pædagoger og en deltidsstuderende under uddannelse til at blive pædagog, der alle havde en reel interesse i flersprogethed og formningsvirksomhed. Kriterierne for børnene i den udvalgte gruppe var, at de talte lidt eller slet ikke norsk, var mellem tre og fem år og havde gået i børnehave i mindre end et år. Børnene blev sat sammen i grupper på to eller tre børn. For at se nærmere på fokusbørnenes medvirkningsmuligheder i en norsksproget gruppe blev et eller to børn mellem tre og fem år, der talte norsk, også inviteret med til formningsaktiviteten.
Referencer
Ilje-Lien, J. (2019). «Å få øye på det tause som blir «sagt»: En estetisk tilnærming til barns uartikulerte perspektiver». Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 5(1):130–146.