Mapping a collaborative cartography of the encounters between the neurosciences and early childhood education practices

Formålet med studiet er at undersøge, hvilke virkninger neurovidenskabelig viden kan (eller måske ikke have) på praksis en daginstitutioner for at udvikle børns læse- og skrivefærdigheder. Studiet ser også på fordelene ved, at personalet har refleksionsmøder, hvor de diskuterer og udarbejder åbne, dynamiske kort over, hvordan neurovidenskabelig viden påvirker deres måder at tænke på deres praksis på. Studiet sammenholder udfordringer, der er identificeret og kortlagt i disse samarbejds- og refleksionsmøder.

Resultaterne viser, at det er muligt at kombinere etablerede og dominerende måder at tænke på med nye teorier gennem samarbejde mellem forskere og personalet i daginstitutionen, i dette tilfælde kombinationen af neurovidenskab og uddannelse. Øget viden om den menneskelige hjerne sætter fornyet fokus på det enkelte barn og læring i modsætning til nutidens svenske daginstitutioners fokus på barnets læring som en del af et kollektivt miljø. Forskerne hævder, at man ikke behøver at vælge mellem de to tilgange, men snarere kan kombinere dem på nye måder i tæt samarbejde med daginstitutionens personale, børn og forældre.

En af forskerne observerede hverdagsaktiviteter i tre forskellige svenske daginstitutioner over en periode på ni måneder. Derudover deltog hun aktivt i medarbejdernes ugentlige evalueringsmøder, hvor de planlagde, evaluerede og diskuterede aktiviteter i daginstitutionens hverdag. På møderne blev både forskerens feltnotater fra observationen og uddrag fra neurovidenskabelige artikler, der var relevante for daginstitutionens hverdag, kortlagt og diskuteret. Uddragene fra de videnskabelige artikler blev enkelte gange brugt som en modsætning til eksisterende læse- og skrivepraksisser, men det viste sig oftere, at de kunne knyttes til etableret praksis.

Aronsson, L. & Taguchi, H. L. (2018). “Mapping a collaborative cartography of the encounters between the neurosciences and early childhood education practices”. Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 39(2):241-157.