Åndsfrihet og tilgivelse – barnehagens «glemte» verdier? Barnehagers arbeid med verdier

Forfatter
Mørreaunet, S. & Gunnestad, A.
Kilde
Prismet, 70(3):281-300
År
2019

Formål

Studiet undersøger, hvilke af de grundlæggende værdier fra børnehavens formålsparagraf nogle udvalgte børnehaver har arbejdet specielt med i løbet af et børnehaveår, og hvordan de arbejdede med disse værdier. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvilke grundlæggende værdier fra formålsparagraffen prioriterer børnehaverne at arbejde med? 2) På hvilke måder arbejder børnehaverne med disse værdier?

Resultat

Undersøgelsen afdækker, at børnehaverne arbejder meget med følgende værdier fra formålsparagraffen: respekt for menneskets værdi og naturen, næstekærlighed, ligeværd og solidaritet, mens værdierne åndsfrihed og tilgivelse får langt mindre opmærksomhed. Forfatterne mener, at en årsag til, at disse værdier i lille grad omtales i børnehavens årsplaner, kan skyldes, at de samme værdier ikke omtales og konkretiseres nærmere i rammeplanen for børnehaver. De mener, at rammeplanen giver ringe støtte til at eksemplificere, konkretisere og drøfte flere af værdierne, især åndsfrihed og tilgivelse. Undersøgelsen viser, at børnehaverne arbejder med værdier på forskellige måder. Værdierne bearbejdes gennem temaarbejde, spontane samtaler med børnene og drøftelser i personalegruppen.

Design

De empiriske data blev indsamlet via et spørgeskema, der blev sendt elektronisk til 170 norske praksisbørnehaver i 2016. Kun 46 af børnehaverne (27 %) svarede på undersøgelsen. Den udvalgte gruppe består for det meste af større børnehaver (60-135 børn) og har omtrent lige fordeling mellem kommunale og private børnehaver.

Referencer

Mørreaunet, S. & Gunnestad, A. (2019). “Åndsfrihet og tilgivelse – barnehagens «glemte» verdier? Barnehagers arbeid med verdier”. Prismet, 70(3):281-300.