The matter of silence in early childhood bilingual education

Studiets formål er at udforske, hvordan tre forskellige måder at læse børns stilhed på kræver forskellige forståelser af både tid og sprog og måden, de voksne ser det tosprogede barn på. De tre alternative måder at forstå barnets stilhed på bliver i denne artikel beskrevet som: stilhed som udvikling, stilhed som strategi og stilhed som intensitet. Med stilhed som udvikling tolkes barnets stilhed som fravær af sprog. Barnet taler ikke, fordi det ikke forstår, eller fordi det mangler en forståelse for høflighedsregler. Man kan også tolke barnets stilhed som en strategi, hvor man forstår fraværet af sprog som en sproghandling i sig selv: Barnet lader være med at tale for at demonstrere modstand eller for at beskytte sig selv. Den tredje forståelse, stilhed som intensitet, tolker stilheden som en del af relationer mellem alt det sagte og usagte i situationen, både det der ses, høres og fornemmes. Ifølge dette syn er stilhed ikke et tomt rum, men kan også rumme følelser som nysgerrighed, fascination og forundring.

Analysen viser, at de ansatte forstår barnets stilhed som mangel på forståelse (stilhed som udvikling). Forfatteren mener, at analysen viser, at tolkning af børns stilhed som udvikling eller strategi er individuelt orienterede, kronologiske og sprogligt orienterede forståelser. De ser det tavse, tosprogede barn som mere eller mindre kompetent, aktivt og potent i relationen til voksne. Hvis man derimod ser på barnets stilhed som en intensitet, forstår man stilheden som et kollektivt produkt og noget temporalt ikke-bundet. Ifølge denne forståelse er barnets stilhed en del af og skal tolkes i lyset af hele den sproglige og ikke-sproglige kontekst. Stilhedens undvigende og inkonsistente natur gør, at alle de tre tolkninger i en og samme situation kan være lige (u)mulige. Forfatteren mener dog, at det er vigtigt at være opmærksom på dem, fordi de producerer forskellige reaktioner og rejser flere spørgsmål, som omhandler tosprogede pædagogiske praksisser i børnehaven.

Det empiriske datagrundlag består af en videooptagelse af et måltid i en tosproget børnehave med en svensk-spansk sprogprofil. Begge sprog bruges i børnehavens hverdagsaktiviteter, og personalet taler både svensk og spansk sammen med børnene. Studiet analyserer samspillet mellem en 3-4-år gammel pige og to ansatte i børnehaven under et frokostmåltid.

Martín-Bylund, A. (2018). “The matter of silence in early childhood bilingual education”. Educational Philosophy and Theory, 50(4):349-358.