Emotion Socialization in Teacher-Child Interaction: Teachers' Responses to Children's Negative Emotions

Forfatter
Cekaite, A. & Ekström, A.
Kilde
Frontiers in Psychology, 10:e1546.
År
2019

Formål

Dette studie undersøger 1-5-åriges emotionelle socialisering i et svensk børnehavemiljø. Fokus er på sociale situationer, hvor pædagogen reagerer på børnenes negative emotionelle udtryk og emotionelt negativt ladede sociale handlinger præget af vrede, irritation eller nød.

Forskningsspørgsmålene er:

  1. Hvordan reagerer pædagoger på børns negative emotionelle udtryk?
  2. Hvordan skabes den sociale betydning og normative vurdering af sådanne emotionelle udtryk (som sociale handlinger) gennem kommunikationspraksisser mellem lærere og børn?
  3. Hvad karakteriserer den fortolkende ramme, der danner udgangspunkt for lærernes reaktioner på børnenes negative emotionelle udtryk?

Resultat

Analyserne viser, at lærerne reagerede på børnenes negativt ladede emotionelle udtryk som sociale handlinger (som normativt vurderede), og de voksne instruerede børnene i, hvordan de skulle modificere deres sociale adfærd (i stedet for at lægge ud med eksplicitte diskussioner om følelser). Lærerne brugte kommunikationsgenrer, der prioriterede generelle moralske principper, og implementerede indiskutable normer frem for individuelle børns følelser, vilje, perspektiver eller valg. Lærerens instruktive socialiseringsaktiviteter var kendetegnet af bevægelse mellem flere tidshorisonter. Det vil sige både generelle (emotionelle) diskurser, der går forbi situationen her og nu, og specifikke instruktioner rettet mod barnets adfærd i den givne situation. Studiet diskuterer, hvordan emotionel socialisering kan knyttes til de institutionelle karakteristikker og fælles deltagende sociale forhold i børnehaven. 

 

Design

Dataene bestod af 14 timers videoobservationer af daglige aktiviteter optaget i en svensk offentlig børnehave i en forstad klassificeret som et middelklasseområde. Udvalget bestod af 35 børn og 5 pædagoger. 

Referencer

Cekaite, A. & Ekström, A. (2019). "Emotion Socialization in Teacher-Child Interaction: Teachers' Responses to Children's Negative Emotions". Frontiers in Psychology, 10:e1546.

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet, Sverige