Barnehageansattes språkpraksis med flerspråklige 1–3-åringer

Formålet med studiet er at udforske et udvalg af sprogsituationer, der involverer flersprogede børn i børnehaven, for at se, hvad der kendetegner personalets sprogbrug og børnehavens sprogdidaktiske arbejde. Artiklen diskuterer det spændingsfelt, der opstår, når man både skal arbejde med flersproget kompetence og styrke børnenes norsksprogede kompetence. Forskningsspørgsmålet er: Hvad kendetegner personalets sprogdidaktiske praksis med de yngste børn med flersproget hjemmebaggrund?

I begge børnehaver blev der udelukkende talt norsk, og der blev ikke lagt vægt på børnenes spirende flersprogede kompetence i det pædagogiske arbejde. I kommunikationen med de yngste børn talte personalet ofte med en undervisningstone i stedet for en udvekslingstone, samtidig med at en implicit sprogdidaktik dominerede. Forskeren konkluderer, at der er et stærkt fokus på at lære norsk i de to børnehaver i den udvalgte gruppe, og frygter, at konsekvenserne af en sådan ideologi vil være negative for varetagelse af flersprogede perspektiver i børnehaven. 

Studiet er gennemført som en mikro-etnografisk undersøgelse, hvor samtaler fra pædagogiske aktiviteter i tre småbørnsafdelinger i to børnehaver i Oslo er videofilmet og transskriberet. Den udvalgte gruppe bestod af tre pædagoger og fire børnehavebørn (1-3 år). De fire ansatte havde norsk som førstesprog, mens alle børnene i den udvalgte gruppe kom fra flersprogede familier, hvor der blev talt varierende grad af norsk hjemme. Videooptagelserne blev lavet i løbet af børnenes første år i børnehaven og i situationer, hvor de lavede forskellige aktiviteter sammen med de ansatte. De pædagogiske ledere blev interviewet tre gange i løbet af børnehaveåret. Optagelser af interviews og observationer blev transskriberet og analyseret ved brug af samtaleanalyse. 

Lindquist, H. (2018). «Barnehageansattes språkpraksis med flerspråklige 1–3-åringer». NOA – norsk som andrespråk, (2018) 1-2:10-40.