”Profesjonalitet under press? Ein studie av förskulelærarar si meistring av rolla i lys av kvalifiseringa til yrket og arbeidsdelinga med assistentane”.

Forfatter
Steinnes, G.S.
Kilde
Avhandling for graden ph.d. i profesjonsstudier, Oslo: Høgskolen i Oslo og Akershus.
År
2014

Formål

Målet med afhandlingen er at få indsigt i norske pædagogers (”førskulelærarar”) professionelle udvikling og deres forståelse af de udfordringer, som de møder i deres professionaliseringsproces. Med udgangspunkt heri lyder den overordnede problemformulering: Hvordan mestrer pædagogerne deres rolle i lyset af kvalificeringen til arbejdet og samarbejdet med pædagogmedhjælpere (”assistentar”)?

Resultat

Undersøgelsens resultater er fordelt på de 4 artikler, som afhandlingen består af.

Artikel 1: De nyuddannede pædagoger giver i interviewene udtryk for en manglende sammenhæng mellem indholdet i deres arbejde og deres forventninger til, hvad deres uddannelse skulle have kvalificeret dem til. Derudover oplever pædagogerne, at der mangler en systematisk introduktion til professionen. Begge spørgeskemaer viser, at denne opfattelse findes i en bredere population af nyuddannede pædagoger. FluData-undersøgelsen viser også, at pædagoger værdisætter professionel viden mere, jo mere erfaring de har. Professionel viden vurderes dog som mindre vigtig end personlige færdigheder, værdier og holdninger.

Artikel 2: Resultaterne fra artikel 2 viser, at der er en relativt lille forskel mellem de opgaver, pædagoger og pædagogmedhjælpere udfører, og hvordan de to grupper oplever at være kvalificerede til deres arbejde. Der er dog nogle forskelle: Pædagogmedhjælpere bruger mere tid på opgaver, der direkte involverer børnene, mens pædagoger bruger mere tid på administrative opgaver og inddragelse af forældre. Både pædagoger og pædagogmedhjælpere har stor tillid til egne færdigheder, omend pædagoger har større tillid til deres teoretiske viden end pædagogmedhjælpere. Ydermere ses det, at personalet, der vurderer faglig viden som vigtig, har større sandsynlighed for længere ansættelse i dagtilbud (”barnehager”).

Artikel 3: Resultatet viser en klar forskel i motivationen for at uddanne sig til pædagog imellem de studerende uden og de studerende med tidligere erfaring med pædagogisk arbejde. Valget af uddannelsen forekommer mere tilfældig for de uerfarne studerende, mens valget hos de erfarne studerende er et meget målrettet valg. Begge grupper føler, at de har fået et udbytte af uddannelsen, men de erfarne studerende demonstrerer et bredere grundlag og et sprog til at beskrive, hvordan de teoretiske aspekter har indflydelse på det pædagogiske arbejde.

Artikel 4: Resultaterne viser, at der er en begrænset arbejdsdeling mellem pædagogmedhjælpere og pædagoger, og at pædagogerne er mere involverede i opgaver med ledelsesansvar samt specifikke og afgrænsede pædagogiske aktiviteter. I de resterende aktiviteter – fx leg med børnene, hjælpe børnene med at tage tøj på, læse for børnene, lære dem bogstaver og tal – er de to grupper stort set ligeligt involverede. Der er en enighed blandt de to grupper om, at opgaver med ledelsesansvar og specifikke pædagogiske aktiviteter bør varetages af pædagoger. Ydermere er der enighed om, at de to grupper bør være ligeligt involverede i de øvrige aktiviteter. Begge grupper værdsætter generel indsigt og færdigheder som de vigtigste kompetencer for det pædagogiske personale. Disse færdigheder opfattes ikke specifikt afhængige af den formelle uddannelse til pædagog. Pædagoger værdsætter praktiske evner i mindre grad end pædagogiske assistenter, men begge grupper værdsætter faglig kunnen i lige høj grad.

Design

Afhandlingen er opdelt i fire artikler med hver deres empiriske data.

Artikel 1: Data er indsamlet vha. enkeltinterview og to spørgeskemaundersøgelser (FluData og StudData). FluData indeholder besvarelser fra i alt 1.192 pædagogiske ledere og 1.357 pædagogmedhjælpere i 576 norske børnehaver. StudData er en længdesnitsspørgeskemaundersøgelse rettet mod pædagogstuderende, der følges gennem uddannelsen og kort tid efter. Forfatteren bruger materialet fra en del af StudData, der er blevet besvaret tre år efter uddannelsens afslutning af i alt 121 respondenter. Interviewrespondenterne er nyuddannede pædagoger, som arbejder deres første år i dagtilbud. Der er i alt ni interviews med nyuddannede pædagoger. Interviewguiden er lavet ud fra de centrale temaer i spørgeskemaundersøgelserne. Eksempel på temaer er: mulighederne for, at pædagogerne udvikler teoretisk viden i et felt domineret af praktisk viden; hvordan de nyuddannede pædagoger oplever mødet med deres nye erhverv; og i hvilken grad de har adgang til kompetenceudvikling.

Artikel 2: Data er indsamlet via et spørgeskema (FluData). Data er analyseret ved deskriptiv statistisk analyse, som undersøger, hvordan arbejdet i dagtilbud er blevet delt op mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere, og hvad grupperne oplever som vigtig viden for at kunne udføre forskellige opgaver.

Artikel 3: Dataindsamling er foregået via enkeltinterview samt fokusgruppeinterview med et udvalg af de interviewede. Respondenterne er 16 studerende på sidste år af pædagoguddannelsen. Respondenterne udgør hhv. studenter med og studenter uden erfaring fra arbejdet som pædagogmedhjælper. Data er blevet analyseret ved at tage udgangspunkt i den bagvedliggende spørgeskemaundersøgelse (FluData) og temaer omkring kvalificering gennem uddannelse samt teori vedrørende professionskvalificering.

Artikel 4: Artiklen anvender samme data som i artikel 2, men fokuserer på det udsnit af data, som omhandler pædagogiske ledere med en formel uddannelse (998 personer). Data er blevet analyseret ved deskriptiv statistisk analyse med det formål at undersøge, hvordan personalesammensætning og formelle kompetencer påvirker arbejdsfordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Referencer

Steinnes, G.S. (2014): ”Profesjonalitet under press? Ein studie av förskulelærarar si meistring av rolla i lys av kvalifiseringa til yrket og arbeidsdelinga med assistentane”. Avhandling for graden ph.d. i profesjonsstudier, Oslo: Høgskolen i Oslo og Akershus.

Opdragsgiver

Norges Forskningsråd