The Politics of Belonging: Educators' Interpretations of Communities, Positions, and Borders in Preschool.

Forfatter
Berge, A., Johansson, E.
År
2021

Formål

Målet med studiet er at undersøge forståelsen for tilknytning i norske daginstitutioner ved at udforske, hvordan de ansatte i daginstitutionerne beskriver, fortolker og vurderer tilknytningsprocesser i deres pædagogiske praksis. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan oplever og beskriver pædagoger tilknytningsprocesser i deres daginstitutionspraksis?

Resultat

Resultaterne viser, at de ansatte i daginstitutionen havde et ønske om at skabe et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor alle børn og forældre er inkluderet. Dette fællesskab repræsenterede den dominerende kultur og værdierne i samfundet. Forskerne identificerede også andre typer af fællesskaber i daginstitutionen, herunder fællesskaber knyttet til indvandrerfamilier/indvandrerbørn og forskellige trossamfund. Disse forskellige fællesskaber skabte udfordringer for både børn og pædagoger, idet pædagogerne ønskede at være loyale over for fællesskabet i daginstitutionen samtidig med, at de følte empati for børn, som befandt sig mellem deres familier og daginstitutionens fællesskab. Studiet antyder, at kategorisering af børn og forældre i daginstitutionen kan medføre potentiel ekskludering og fremmedgørelse i stedet for at fremme tilknytning og inklusion.

Design

I studiet deltog 21 pædagoger og faglige medarbejdere fra tre daginstitutioner på Sør-Vestlandet i Norge. Forskerne udførte fem gruppeinterview for at finde ud af, hvordan de ansatte oplevede og beskrev processer i forbindelse med tilknytning og fællesskab i deres daginstitution. Interviewmaterialet blev efterfølgende analyseret i lyset af Yuval-Davis' teoretiske rammeværk "The politics of belonging".

Referencer

Berge, A., & Johansson, E. (2021). “The Politics of Belonging: Educators' Interpretations of Communities, Positions, and Borders in Preschool”. International Research in Early Childhood Education, 11(2):24-40.

Opdragsgiver

NordForsk, Norden