Formål
Studiet undersøger, hvordan en bevidst ændring i måltidspraksis i en norsk daginstitution, fra traditionelle kolde smør-selv rugbrødsmadder til varme frokoster, blev gennemført. Forskerne undersøger, hvad ændringen indebar, hvorfor den blev gennemført, og hvordan ændringen kunne finde sted. Derudover belyser studiet børns rolle som aktive forandringspartnere og hvordan deres deltagelse øgede chancerne for en vellykket implementering. Forskningsspørgsmålene er:
- Hvordan lagde daginstitutionen op til forandring af frokostpraksis?
- Hvilke faktorer bidrog til, at forandringen blev vellykket i daginstitutionen?
Resultat
Resultaterne viser, at overgangen til varm-mad i daginstitutionen var vellykket, med positive tilbagemeldinger fra både børn og voksne. Børnene viste større accept af nye madvarer, især gennem modellering fra de ældre børn. Forældrenes engagement og positive tilbagemeldinger styrkede forandringsprocessen. Pædagogerne rapporterede, at de fik mere tid til at være sammen med børnene under måltiderne, da køkkenpersonalet overtog ansvaret for madlavningen.
Design
Datamaterialet blev indsamlet gennem seks semistrukturerede interviews med pædagoger, køkkenpersonale og daginstitutionslederen. Derudover blev der gennemført 11 timer med videooptagelser af måltider sammen med observationsnotater. I alt blev 36 børn i alderen 3 til 5 år observeret. Datamaterialet blev analyseret med en tematisk tilgang, både induktivt og deduktivt, baseret på Fullans model for forandring.
Referencer
Ciren, B., Aadland, E. K., Hu, A., & Wergedahl, H. (2023). “A long way to get here and a long way to go”: a case study on changing lunch meal practices in a Norwegian kindergarten. European Early Childhood Education Research Journal, 31(3), 311–325.
Online year: 2022
Issue year: 2023
Review year: 2022
Opdragsgiver
Norges forskningsråd, Norge