Early second language learners, staff responsiveness and child engagement in the Swedish preschool context in relation to child behaviour characteristics and staffing.

Forfatter
Finnman, J., Danielsson, H., Sjöman, M., Granlund, M., Almqvist, L.
År
2021

Formål

Studiet undersøger forholdet mellem børnehave-/vuggestuebørns engagement og personalets reaktionsevne, og hvordan barnets alder, barnets problemer i forhold til adfærd og følelser, størrelsen af børnegruppen og forholdet mellem barnet og de ansatte påvirker barnets engagement og personalets respons. Et andet mål var at undersøge, om disse relationer var forskellige mellem børn, som havde svensk som andetsprog (L2-børn) og børn, som havde svensk som modersmål (L1-børn).

Studiet havde følgende hypoteser, som blev testet i en tovejsmodel:

  1. Forholdet mellem børn og ansatte vil have en positiv effekt på personalets reaktionsevne.
  2. Gruppestørrelsen vil have en positiv effekt på personalets reaktionsevne.
  3. Personalets reaktionsevne og børnenes engagement vil have en positiv effekt på hinanden.
  4. Problemer med adfærd og følelser vil have en negativ effekt på henholdsvis børnenes engagement og personalets reaktionsevne.
  5. Emotionelle symptomer vil have en negativ effekt på henholdsvis børnenes engagement og personalets reaktionsevne.
  6. Barnets alder har en positiv effekt på henholdsvis barnets engagement og personalets reaktionsevne.
  7. Forholdet mellem vejene i modellen varierer ud fra, hvordan barnets alder og personalets reaktionsevne påvirker barnets engagement i de to forskellige børnegrupper.

Resultat

Resultaterne viser, at når børn viser interesse og engagement i aktiviteter, er de voksne mere tilbøjelige til at give børnene opmærksomhed og respons. Men børn med hyperaktivitet eller følelsesmæssige problemer får ikke altid lige så meget opmærksomhed. Ældre børn er ofte mere engagerede end yngre børn, og dette påvirker, hvordan de voksne responderer. Når der er mange børn, som ikke taler godt svensk, i en gruppe, kan det være vanskeligere for de voksne at give opmærksomhed til alle.

Design

Dataene i dette studie stammer fra et longitudinelt studie i svenske daginstitutioner. I det longitudinelle studie blev børnene fulgt i to år. Data blev indsamlet ad tre omgange. Dataindsamlingen blev foretaget i 31 daginstitutioner i en stor kommune (> 200.000), fire mellemstore kommuner (50.000-200.000) og en lille kommune (< 50.000) og inkluderede 611 børnehave-/vuggestueansatte og 832 børn (424 drenge) fra seks kommuner i Sverige. Aldersspændet var mellem 13 og 71 måneder. Barnets engagement blev målt med spørgeskemaundersøgelsen Child Engagement Questionnaire. Personalets reaktionsevne blev målet med en spørgeskemaundersøgelse udviklet af Granlund og Olsson.

Referencer

Finnman, J., Danielsson, H., Sjöman, M., Granlund, M., & Almqvist, L. (2021). “Early second language learners, staff responsiveness and child engagement in the Swedish preschool context in relation to child behaviour characteristics and staffing”. I Frontiers in Education (Vol. 6, s. 627581). Frontiers Media SA.