Formål
Studiet undersøger minoritetssproglige og –kulturelle børns muligheder for at medvirke i og deltage i fællesskabet i multikulturelle daginstitutioner. Studiet tager udgangspunkt i Bakhtins teorier om kommunikationssfærer og talegenrer i sin analyse af dialoger i en multikulturel daginstitution i Norge. Forskningsspørgsmålet var: Hvordan kommer kulturelt forankret viden hos børn og personale til udtryk i institutionens daglige samspil og dialoger?
Resultat
Studiet indikerer, at det er børnenes evne til at indfri kulturelle forventninger snarere end deres verbale sproglige færdigheder, som afgør deres position. Børn, som er forankret i norsk kultur, bekræfter og opretholder et fælles grundlag, som kan gøre det svært for minoritetskulturelle børn at bidrage med deres perspektiver, medmindre personalet evner at identificere hvad der virker inkluderende og ekskluderende for de individuelle børn i gruppen, hvilket kan være svært. En øget bevidsthed blandt personalet omkring denne problemstilling virker til at være den bedste løsning hvad angår udvidelse af daginstitutionens kulturelle grundlag, således at flere børn kan finde nok genklang og tryghed til at bringe sine perspektiver og erfaringer ind i institutionens kultur.
Design
Forskeren udførte deltagerobservation to formiddage om ugen over en periode på seks måneder i tre forskellige afdelinger i tre multikulturelle institutioner i et multikulturelt område i Norge. Alle børnene er vokset op i Norge; majoriteten med mindst én fremmedkulturel og -sproglig forælder. Der blev skrevet feltnoter under observationerne af børnene og personalet, og derudover blev personalet interviewet. Observationerne blev senere tematisk kategoriseret og analyseret.
Referencer
Giæver, K. (2020). “Tilgang til fellesskap i den flerkulturelle barnehagen”. Barn, 2020(2):2535-5449.